Historie

Den restaurerede bronzealderhøj i Ravneholmene øst i Jægersborg Hegn. Foto: Tobias Markussen
Bronzealderhøjen i Ravneholmene øst er en af de mange oldtidsminder i Jægersborg Hegn

Det skovområde, der i dag kendes som Jægersborg Hegn, opstod, da Christian 5. overtog Stokkerup Dyrehave efter sin far, Frederik 3, og femdoblede arealet for at få plads til at anlægge jagtveje til parforcejagt.
I 1832 blev området nord for Mølleåen skilt fra og fik navnet Jægersborg Hegn efter jagtslottet Jægersborg, som Christian 4. opførte i 1611. I Jægersborg Hegn skulle der dyrkes træ til brug for huse, skibe, brænde og mange andre formål, for riget fattedes træ. Dyrehaven fortsatte som såkaldt lystskov.

Geologi

Landskabet i Jægersborg Hegn er præget af morænebakker fra sidste istid, der sluttede for over 10.000 år siden. Den vestlige del er den højeste, op mod 40 meter over havet, mens Mølleådalen, der er en såkaldt erosionsdal, der er dannet af smeltevand fra isen, kun er få meter over havoverfladen. Stenalderhavet – eller Litorinahavet – nåede til de stejle kystskrænter ved Skodsborg, da det havde sin største udbredelse for 7.000-8.000 år siden. Det nordvestlige hjørne ved Rundforbi ligger på kanten af en tunneldal mellem Øresund og Furesøen.

Oldtid

I jernalderen 500 år f. Kr. til 850 e. boede der bønder i Jægersborg Hegn. I store dele af den østlige del af skoven er der spor af, at jorden har været pløjet med en såkaldt ard som man brugte dengang, og syd for Rundforbi er der højryggede agre, som fremkom, da man senere pløjede med afløseren, hjulploven.

I Jægersborg Hegn er der 75 fortidsminder herunder to langhøje, 68 høje og en skålsten. I dag er disse minder fredede, men den arkæologisk begejstrede Frederik 7., der boede en stor del af året i Skodsborg, fik udgravet de fleste af dem.

I begyndelsen af sidste århundrede skænkede en lokal grosserer 40.000 Rigsdaler – omkring 4,5 millioner nutidskroner – til at restaurere højene. Ved den lejlighed blev højene noget højere end oprindeligt, og da man hentede jorden i nærheden, står nogle af de bøgetræer, der dengang var unge træer ”på stylter”, fordi jordoverfladen blev sænket.

Den største udgravning, Frederik 7. var med til i Jægersborg Hegn, blev foretaget i en bronzealderhøj få måneder før hans død i 1863. Her fandt man et skjold med en 23 centimeter bred skive af guldblik med et soltegn i midten omgivet af ringe. Den lå ovenpå en bronzeskive og minder om skiven på Solvognen fra Trundholm i Odsherred. Desuden var der et bronzesværd, en bronzeøkse, lerkar og bæltehager. Bronzealderen er perioden fra 1.700 -500 f. Kr.

Kongen var så begejstret, at han ikke ville forlade udgravningen, selv om den græske konge havde indfundet sig på Skodsborg slot. Højen har siden heddet ”Guldhøjen”.

Se gravhøjene på kort i vandretursfolderen

Parforcejagt

Christian 5., (1670-99) anlagde i Jægersborg Hegn et vejsystem til parforcejagt, som han var blevet begejstret for, da han som kronprins lærte jagtformen at kende ved den franske Solkonges hof.

Ved parforcejagt driver jægere til hest med gjaldende jagthorn og gøende hunde en enkelt kronhjort frem mod et jagtselskab, der befinder sig ved den stjerne, hvor et antal lange, snorlige jagtveje – for eksempel fem eller syv – mødes. Her kan den fornemmeste i selskabet, som regel kongen eller hans æresgæst, give det udmattede dyr nådesstødet med et kort jagtsværd, en hirschfænger.

Jagtformen blev forbudt i 1777, men jagtvejene er bevaret og kan også ses i Jægersborg Hegn. Skodsborgvej, Køromvej, Mathiasvej, Blinde Allé og Domænevejs vestlige ende hører formentlig til denne gamle form for jagt.

Se parforcejaftvejene på kort i vandretursfolderen

Frederik 7.

Den folkekære Frdederik 7, (1848-63), elskede Jægersborg Hegn og foretrak at bo i Skodsborg frem for i København, hvor folk rynkede på næsen ad hans hustru, Grevinde Danner.

I 1852 købte kongen et landsted på Skodsborg Strandvej 123, som blev bygget en etage højere. Her boede parret hver sommer – kongen i et telt i haven, mens Grevinde Danner foretrak palæet. I 1858 udvidede de stedet med Villa Rex, hvor der ofte blev holdt statsråd.

Frederik 7.´s anden store interesse var lystfiskeri, og han fik sat karper i Skodsborg Dam, som en datidens put´n take. I dag er der skaller og brasen i dammen, der ligger lidt vest for Frederik 7.´s Sti, hvis man vil gå kongen i bedene.

Grevinde Danner beholdt landstedet til sin død i 1874. I 1898 blev Villa Rex inddraget i Skodsborg Sanatorium.

Trafikken

Da Kystbanen blev indviet i 1897, kunne københavnerne komme nemt og hurtigt i skoven, og det var op til midten af 1950erne meget populært at holde picnic i området bag Skodsborg Station, hvor stierne blev revet og gjort pæne til forårets helligdage.

Strandvejen er en af Danmarks ældste vejstrækninger, men inden den blev mondæn i 1800-tallet, var strækningen mellem Skodsborg og Vedbæk kun et hjulspor, der tit blev oversvømmet. Derfor kørte man gennem Jægersborg Hegn ad Strandmøllevej til Nærum, rundede Rundforbi og kom ud på vejen igen ved Kørom i den nordligste del af skoven – eller omvendt. Heraf de pudsige navne der stadig bruges i Jægersborg Hegn.

Jægersborg Hegns historie i tidslinje

8.000 f.v.t.: Sidste istid slutter, landskabet dannes.

1.7000-500 f.v.t.: Bronzealderfolket begraver en stormand med bl.a. et guldblik-på-bronze skjold, en bronzeøkse m.m. I 1863 er Frd. VII med til at grave ”Guldhøjen” ud.

500 f.v.t..-850 e.v.t.: Skovbønderne pløjer jorden med ard.

850-1600: De højryggede agre pløjes med hjulplov. Der anlægges møller langs Mølleåen til maling af korn. Senere i 1600-tallet opstod der store industrier ved nogle af disse møller, bl.a. ved Raadvad og Strandmøllen.

1650erne: Chr. V udvider Stokkerup Dyrehave med bl.a. området nord for Mølleåen, anlægger jagtveje til parforcejagt og døber det hele om til Jægersborg Dyrehave.

1832: Området nord for Mølleåen udskilles igen, bliver produktionsskov og kommer til at hedde Jægersborg Hegn.

1852: Frd. VII køber landsted på Skodsborg Strandvej som sommerbolig for sig og Grevinde Danner. Han udgraver de fleste af oldtidsminderne i Jægersborg Hegn, senest ”Guldhøjen” kort før sin død i 1863.

1897: Kystbanen og Skodsborg Station indvies og det bliver populært for københavnere at tage på picnic i Jægersborg Hegn.

History - Jægersborg Hegn

The forest, which is today known as Jægersborg Hegn, arose when Christian the 5th took over Stokkerup Dyrehave after his father, Frederik the 3rd and increased the area fivefold to accommodate the construction of hunting roads for par force hunting. In 1832, the area north of Mølleåen was separated from the rest and named Jægersborg Hegn after the hunting castle, Jægersborg, which was built by Christian the 4th in 1611. In Jægersborg Hegn, trees were to be grown for timber to be used for houses, ships, firewood and many other purposes, as the kingdom was short of wood. Dyrehaven continued to exist as a so-called forest park.

Strandmølledam. Foto: Tobias Markussen

Geology

The landscape of Jægersborg Hegn is characterized by moraine hills from the latest ice age which ended more than 10,000 years ago. The western part is the tallest and is located up to 40 metres above sea level, while Mølleådalen, a so-called erosion valley formed by melting water from the ice, is located only a few metres above sea level. The Stone-Age Sea - or the Littorina Sea - reached the steep coastline at Skodsborg when it was at its largest some 7,000-8,000 years ago. The north-western corner of Rundforbi is situated on the edge of a subglacial stream trench between Øresund and Furesøen.

Ancient times

In the Iron Age from 500 years BC to 850 AD, farmers lived in Jægersborg Hegn. In large parts of the eastern part of the forest, there is evidence of the earth having been ploughed with a so-called “ard” which was is use then and, south of Rundforbi, you find high-backed fields which emerged when ploughing was later done with the replacement to the “ard”, the wheel plough.

In Jægersborg Hegn, there are 75 ancient monuments, including two oblong burial mounds, 68 burial mounds and one cresset stone. Today, these monuments are protected, but the archaeologically enthusiastic Frederik the 7th, who spent a considerable part of the year in Skodsborg, had the majority excavated.

At the beginning of the last century, a local merchant donated 40,000 Danish Rigsdaler – which is about 4.5 million DKK at today’s value - to restore the burial mounds. On that occasion, the mounds became somewhat taller than originally and as the soil was collected nearby, some of the beech trees in the area, which were young trees at the time seem to be standing "on stilts" because the ground surface was lowered.

The largest excavation in Jægersborg Hegn, in which Frederik the 7th participated, was that undertaken in a Bronze Age burial mound a few months prior to his death in 1863. In the mound, a shield was found, which had a 23-centimetre-wide disc of sheet gold with a sun sign in the middle surrounded by rings. It lay on top of a bronze disc and is reminiscent of the disc on the Solvognen (“The Sun Chariot”) from Trundholm in Odsherred. In addition, there was a bronze sword, a bronze axe, clay pots and belt-hooks. The Bronze Age covered the period from 1700 to 500 BC.

The King was so excited that he would not leave the excavation despite the Greek King having come to Skodsborg Castle. Since then, the mound has been known as the "Golden Mound".

Par force hunting

Christian the 5th (1670-99) established a road system for par force hunting in Jægersborg Hegn, a form of hunting which he had grown to enjoy when he, as a crown prince, learnt about it at the court of the French roi de soleil.

In par force hunting, hunters on horseback with bugles and barking dogs drive a single red deer towards a hunting party waiting at the star-shaped crossing formed by several – for example five or seven - long, straight hunting roads. Here, the most distinguished person of the company, usually the King or his guest of honour, may give the exhausted animal the coup de grace with a short hunting sword known as a “hirschfænger”.

This form of hunting was banned in 1777, but the hunting roads are preserved and may also be seen in Jægersborg Hegn. Skodsborgvej, Køromvej, Mathiasvej, Blinde Allé and the western end of Domænevej probably stem from this old form of hunting.

Frederik the 7th

The popular Frederik the 7th (1848-63) loved Jægersborg Hegn and preferred to live in Skodsborg rather than in Copenhagen, where people frowned at his wife, Countess Danner.

In 1852, the King bought a country house at 123 Skodsborg Strandvej, to which another floor was added. Here, the couple lived every summer - the King in a tent in the garden while Countess Danner preferred the palace. In 1858, they expanded the accommodations with Villa Rex where the Sovereign was often in Council.

Frederik the 7th's other great interest was angling and he released carp into Skodsborg Dam, like a kind of put'n’take of his day. Today the pond is home to roaches and bream and the pond lies slightly west of Frederik 7.'s Sti (“the Path of Frederik the 7th”), should you decide to copy the King.

Countess Danner retained the place until her death in 1874. In 1898, Villa Rex became part of Skodsborg Sanatorium.

Traffic

When Kystbanen (“the Coastal Railway”) was opened in 1897, the people of Copenhagen could easily and quickly get to the forest and, until the mid-1950s, the area behind Skodsborg Station, where the paths were raked and made pretty for the holidays of spring, was a very popular spot for a picnic.

Strandvejen is one of Denmark's oldest roads but, before it became fashionable in the 19th century, the area between Skodsborg and Vedbæk was merely a dirt road that was often flooded. For this reason, one would drive through Jægersborg Hegn on Strandmøllevej to Nærum, round Rundforbi and would reach the road again at Kørom in the northernmost part of the forest - or vice versa. This is the origin of the funny names still used in Jægersborg Hegn.


Read more about Jægersborg Hegn: