Almindingen

Midt på Bornholm ligger en af de største samlede skove i Danmark - her er i alt 6.000 ha eller 60 km2 skov, hvoraf staten ejer godt 24 km2. Navnet Almindingen, som betyder "alle mands eje" hentyder til gamle dage, hvor øens bønder benyttede skoven til fælles græsning. Derfor udviklede skoven sig op igennem middelalderen til en træløs hede, indtil holtzförster Hans Rømer i 1800 tog fat på tilplantningen.

Især den vestlige del af området er meget kuperet og jordlaget er mange steder tyndt, for klippen ligger højt og kan blandt andet ses i de smukke sprækkedale - især Ekkodalen. I Almindingen findes også øens højeste punkt Rytterknægten, som er 162 m høj. Skoven rummer også mange søer og moser med usædvanligt rent og klart vand. Der er 5 afmærkede vandreture i området. Turene er mellem 3 og 7 km lange og er på grund af terrænet ikke egnede for kørestolsbrugere.

Læs mere om Almindingen :

 

Ruinerne af Almindingens to middelalderlige borge hører til blandt Danmarks ældste stenbyggede anlæg. Begge borge har tilhørt den danske konge og har været anlagt for at kunne sikre kongens interesser på Bornholm. Borgene afløser hinanden og ser samlet ud til at have været i funktion i tidsrummet mellem 900 og 1300.

I 2008 udgav Naturstyrelsen en folder om de to bornholmske borgruiner Gamleborg og Lilleborg. Folderen fortæller om de to borgruiner, der har været vigtige brikker i spillet om, hvem der skulle herske på øen i vikingetiden og jernalderen.